Genbrugsglas

Vores perler er fra Ghana.

Perlemagerne i Ghana fremstiller deres farverige og rustikke perler af genbrugsglas.

Perlerne laves ofte i samarbejde med udviklingsprojekter med støtte fra Danida eller Fair Trade projekter.

Disse projekter gør det muligt for perlemagerne at udvikle en rentabel virksomhed. Det kan fx være enker eller enlige mødre, der vha. disse samarbejder, kan tjene mere på perlerne end de kunne have gjort på de lokale markeder. Kvinderne kan nu få råd til at sende deres børn i skole og til at forbedre familiens leveforhold generelt og derved skabe en ny fremtid for alle.

Det er en meget gammel tradition at producere perler i Ghana.

Gamle flasker, vinduer og andet affaldsglas knuses, pulveriseres og farves eventuelt. Pulveret kommes i lerforme med små huller, hvor der i hvert hul er placeret et strå. De smeltes i en glødende ovn og mens glasset stadig er varmt trilles perlerne runde i hænderne. Ved smeltning af glasset afbrændes strået og efterlader sig et hul.

Da alle perler er håndlavede, varierer de i størrelserne.

[efb_likebox fanpage_url=”PerlineSmykker” box_width=”400″ box_height=”400″ locale=”de_DK” responsive=”0″ show_faces=”1″ show_stream=”0″ hide_cover=”0″ small_header=”0″ hide_cta=”0″ ]